Telte til flygtninge er klar

50 telte med plads til 400 flygtninge er blevet rejst i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det tog kun otte timer for beredskabsstyrelsen at rejse 50 telte med plads til 400 flygtninge. Det skriver Sjællandske i dag.

50 telte står klar på beredskabsstyrelsens grund til at huse flygtninge, når de ankommer til Næstved i uge 1.

Sidste tirsdag kom der besked fra Udlændingestyrelsen om, at teltene skulle rejses, og siden er det gået stærkt.

- Vi er gode til at organisere ting her og nu, som når vi bliver kaldt ud på en akut opgave, siger Stig Hammerhøj, kolonnechef hos den lokale beredskabsafdeling i Næstved, til Sjællandske.

Mangler bad og toiletter

Der mangler dog stadig nogle ting, før alt er klar til Næstveds 400 nye indbyggere.

I løbet af torsdagen ankommer pavilloner med bad og toilet og også et mobilt køkken bliver leveret til beredskabsstyrelsen.

I starten af januar vil der blive afholdt et borgermøde angående det nye asylcenter i Næstved, som drives af Langeland Kommune.


Nyhedsoverblik