Teknikken snød lokal racerkører fra top 3

Det var knas med bremserne der forhindrede Simon Larsen fra Nykøbing Falster i at snuppe en top-placering til et VM-tællende rally i Tyskland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et dramatisk løb, der udspillede sig i weekenden for racerkører Simon Larsen fra Nykøbing Falster.

- Det har været det vildeste rally, jeg har kørt. Der har ikke været en prøve, hvor der ikke var problemer, siger Simon Larsen.

Tekniske problemer

Det var teknikken i den blå, sorte og hvide Citroën C2 R2 Max, som drillede Simon Larsen og hans navigatør, Henrik Skott fra Maribo.

- Fredag morgen begyndte vi at få problemer med vores bremser, som begyndte at svigte. Der var faktisk tidspunkter, hvor de svigtede helt, og hvor bremsepedalen gik helt i bund. Det gav nogle snurreturre,” fortæller Simon Larsen.

Lørdagen begyndte bedre, men en utæthed i tanken, en svigtende tandstang og servopumpe. Desuden ramte en anden defekt servostyringen om søndagen.

- Den plagede os hele søndagen, og det var ærgerligt, for vi havde farten til at kunne tage tredjepladsen. De 80 kilometer hastighedsprøver, vi skulle køre om søndagen, var hårde uden servostyring, beskriver den falstringensiske racerkører.

Ærgerlig kører

Simon Larsen og Henrik Skott sluttede ADAC Rallye Deutschland WRC lige midt i feltet. De blev nummer 34 ud af de 64 mandskaber, som fuldførte løbet, der har en længde svarende til mere end tre DM-rallyer. Det blev til en sjetteplads blandt de 18 hold, som kom i mål i deres klasse.

Simon Larsen er glad for deltagelsen og samarbejdet, men også ærgerlig over placeringen.

- Vi er naturligvis glade nok for vores sjetteplads, men det er også lidt ærgerligt at stå og føle, at det kunne være blevet til mere, lyder det fra køreren.


Nyhedsoverblik