Team Skælskør-Slagelse vinder suverænt

Det blev til en suveræn sejr på 4-0, da Team Skælskør-Slagelse torsdag aften slog Gentofte. Selv i damedoublen, hvor hjemmeholdet var favorit, vandt TSS.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Team Skælskør-Slagelses (TSS) badmintonmænd og kvinder vandt torsdag aften kvartfinalen på vejen til DM i yderst overbevisende stil.

Klubben slog Gentofte, der spillede hjemme, med cifrene 4-0, og selv damedoublen med Selens Peak og Mie Schjøtt-Kristensen, hvor Gentofte ellers var favoritter, hev point hjem til TSS med en sjr på 3-2 i sæt.

Derudover vandt TSS herredoublen, mix doublen og herre singlen, og så var det slut. Der skulle have været spillet seks kampe, men da Gentofte efter de fire ikke ville have muligheden for at vinde, så stopper man ved 4-0. Dermed kom Kim Bruun og Mette Poulsen ikke i spil ved torsdagens møde.

Vælger selv modstander

Med Team Skælskør-Slagelses førsteplads i grundspillet har klubben haft mulighed for selv at vælge deres modstander i kvartfinalen, og også i semifinalen får de lov til at vælge, hvem af de mulige hold de helst vil møde.

Først skal anden runde af kvartfinalen dog lige klares. Det sker på tirsdag den 3. februar i Antvorskov Hallen, hvor TSS kan nøjesm ed uafgjort for at gå videre.


Nyhedsoverblik