Tasketyv har meldt sig selv

En 20-årig tasketyv fra Holbæk stak ellers af fra politiet i fredags, men har efter aftale med sin advokat nu selv ringet til politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det må have lettet opklaringen en del for politiet i Holbæk, da en 20-årig tasketyv i morges meldte sig selv på politistationen. Efter aftale med sin advokat valgte den unge mand i går selv at ringe til politiet og varsle, at han i dag ville melde sig for det tasketyveri, hvor han i fredags skubbede en 90-årig gammel dame ned af trappen ved Pølsekrogen og slap afsted med hendes taske indeholdende 7000 kroner.

Tyveriet skete ved middagstid, og politiet havde den langfingrede unge mand i deres varetægt allerede fredag aften. Men ikke ret længe. Det lykkedes ham at stikke af samme aften, da en politipatrulje i Holbæk skulle overføre ham til et arresthus.

Den 20-årige fremstilles i grundlovsforhør senere i dag, og anklagemyndogheden vil begære ham varetægtsfængslet.


Nyhedsoverblik