Tæver kæmper for ligestilling i hundepatruljen

Hun-hunde er ofte mere lærenemme end han-hunde. Det mener Karsten Hedegaard, der har årelang erfaring med at avle patruljehunde i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ny forsøgsordning åbner for dameben blandt politiets patruljehunde. Ester er netop blev ansat. Det skriver Avisen.dk.

Ester går ikke til demonstration på kvindernes kampdag i dag. Men hun kæmper stadig kamp for ligestilling.

Ester er den første af sin slags blandt politiets patruljehunde. Hun er nemlig hun-hund.

Rigspolitiet vil nemlig lave ligestilling hos politiets patruljehunde. I løbet af dette år vil de 336 andre hanhunde hos politiet nemlig få feminine kolleger med på opgaverne.

Mellem fem og ti hunhunde vil i løbet af i år blive optaget som ansatte i politiets patruljetjeneste. Og det vil uden tvivl styrke politiets arbejde. Karsten Hedegaard fra Kennel Hedegaad i Nakskov, der har årelang erfaring med at avle patruljehunde, giver tæverne gode skudsmål med på vejen, skriver Avisen.

- De er ofte mere lærenemme end hannerne. Og så bliver de hurtigere modne. Jeg tror, at forsøget vil resultere i, at vi får åbnet øjnene for det at bruge tæver som politihunde, siger Karsten Hedegård.


Nyhedsoverblik