Tæt tåge plager regionen

Foto: TV ØST

Pas på, hvis du kører ud i trafikken. Der er tæt tåge flere steder på Sjælland - og især Sydsjælland er ramt. Nogle steder kan man kun se 30 meter væk.

Tæt tåge plager onsdag morgen trafikanterne.
 
DMI advarer bilisterne mod tågen, fordi sigtbarheden er under 100 meter. Ifølge øjevidner er sigtbarheden visse steder helt nede på 30 meter.
 
Ifølge DMi gælder varslet for Sydsjælland, Nordvestsjælland, Midtsjælland, Sydvestsjælland, Stevns og Køge. Situationen skulle dog være værst på Sydsjælland.
 
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har der dog ikke været uheld som en følge af tågen.
 
- Det er slet ikke sjovt vejr at køre i, men alle ser ud til at køre forsigtigt - vi har i hvert fald ikke hørt om uheld som en konsekvens af tågen, siger vagtchef Søren Østervig til TV ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App