Tæt på opklaring af bronzetyveri

Politiet er nær et gennembrud i sagen om den sjålne bronze-skulptur "Den knælende mand", som dukkede op i stumper.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var overvågningsbilleder taget hos Munks Produkthandel, der har ført politiet på sporet af de to gerningsmænd.

- Efter overvågningbillederne blev offentliggjort har vi fået nogle henvendelser, som gør, at vi har en god idé om, hvem de to mænd er, siger Bo Von Würden, som står for efterforskningen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har endnu ikke fået fat i de mulige gerningsmænd, da de vil efterforske sagen yderligere, inden de skrider til en egentlig anholdelse. 

Politiet vil også undersøge om tyveriet af "Den knælende mand" kan have en sammenhæng med de andre skulpturtyverier i området.

De to mænd indleverede de mange bronze-stumper hos Munks Produkthandel med et salg for øje. Ejeren fik dog hurtigt mistanke til, at der var noget galt og kontaktede politiet.


Nyhedsoverblik