Tabte 150 kilo på 10 uger

De ti Piece of Cake-deltagere fra Bisca overgik alles forventninger - ikke mindst deres egne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er pavestolt, og det er min familie også.

Trine Andresen er ikke til at skyde igennem - og det er der en god grund til.

Sammen med 10 andre Bisca-medarbejdere startede hun for 10 uger siden på en livsstilsændring af format.

Slik og sukker blev bandlyst, motion indført flere dage om ugen, og sovsen derhjemme udskiftet med grøntsager. Nu skulle medarbejderne i form - og tabe sig i alt 100 kilo.

Men det viste sig hurtigt, at 100 kilo slet ikke var ambitiøst nok. Da deltagerne stillede sig op på vægten i slutningen af den tiende uge, fik de sig en positiv overraskelse: De havde tilsammen tabt sig 150 kilo.

Trine Andresen selv har smidt 12 kilo, og så har hun endda fået en ekstra bonus: Hun er allerede så godt som fri af sin gammelmandssukkersyge.

- Jeg regner med, at jeg er medicinfri ihvertfald om 14 dage. Hvordan har du det med det? Jeg er glad - det var mit mål, siger hun.

Siden vi sidst mødte Trine Andresen, er hun og 19 andre blevet afskediget fra Bisca på grund af generelle nedskæringer. Men det kan ikke ødelægge det faktum, at hun har fået et bedre liv.

- Jo, jeg er stolt, for jeg klarede det. Der var nogle, der troede, at jeg ikke klarede det, men det gjorde jeg, siger Trine og smiler.

Trine Andresen håber, at hendes sejr over den dårlige livsstil kan inspirere andre til at tage kampen op mod kalorierne.


Nyhedsoverblik