Sygehusenes varmtvandsbassiner igen på sparelisten

Varmtvandsbassinerne på sygehusene i Holbæk, Nykøbing Falster og Roskilde optræder igen på Region Sjællands spareliste og risikerer at lukke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Region Sjælland skal spare, og det kan komme til at koste de tre varmtvandsbassiner på sygehusene i Holbæk, Nykøbing Falster og Roskilde livet. Det skriver Sjællandske.

På tirsdagens regionsrådsmøde var det Socialdemokraterne, der hev bassinerne ind i økonomiforhandlingerne, og også Dansk Folkeparti er villige til at se på, om der kan spares på bassinerne, som koster to millioner kroner årligt at drive.

Det er især patienter med gigt og sclerose, der benytter varmtvandsbassinerne, og Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen, er da også bekymret for medlemmernes fremtidige muligheder. Især i Nykøbing Falster, for mens hun vurderer, at der i Holbæk og Roskilde er gode chancer for, at der er kommunale tilbud på vej, halter det mere mod syd. Her er der ikke umiddelbart udsigt til en kommunal løsning.


Nyhedsoverblik