Sygehuse bagud med sms

Foto: TV ØST

Frisøren bruger det, tandlægen bruger det og ejendomsmægleren bruger det. De sender en sms til folk for at minde dem om en aftale. Men sygehusene vil ikke.

På sygehusene i Næstved, Nykøbing Falster, Fakse og Nakskov glemte op mod 300 patienter deres aftaler i årets første seks måneder. En sms bedsked kunne have fået mange af dem til at dukke op, viser en forsøgsordning.

En rapport fra Rambøll Management viser, at det koster over 100 milllioner årligt på landsplan, at patienter bliver væk fra deres aftaler. Rapporten slår fast,  at 30% af de udeblevne patienter vil dukke op, hvis de bliver mindet om aftalen via sms. Det fortæller P4 Sjælland.

Der er gode erfaringer med en forsørgsordning på Frederiksberg Hospital. Men på sygehusene i det gamle Storstrøms Amt har det lange udsigter med sms-påmindelser.

- Vi overvejer stadig, men nye edb-systemer er på vej, og vi skal passe på med at indføre noget, der senere bliver nedlagt, siger Ole Mygind, der er sundhedsfaglig chef for sygehusene i det gamle Storstrøms Amt til P4 Sjælland.

Heller ikke på de vestsjællandske sygehuse har man sat arbejde igang med at bruge sms som reminder om undersøgelser og operationer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App