Sydbanen bumler videre

Foto: TV ØST

Sydbanen hovedrenoveres men kun til en topfart på 160 km/t. Det er alt for lidt, lyder kritikken.

Sydbanen skal hovedrenoveres, og det sker måske allerede næste år. Samtidig indstiller Trafikstyrelsen at sporene laves, så farten kan sættes op til 160 km/t. På den måde kan pendlerne spare 2 minutter og 20 sekunder fra Vordingborg til Ringsted.

Men det er alt for lidt, mener Alex Landex, Trafikforsker på DTU.

- Når man nu etablerer en Femernbæltforbindelse, burde man undersøge hastigheder op mod 200 til 250 km/t. På den måde kan man lave en hurtig forbindelse til Hamborg i stedet for en semihurtig.

I Sverige er de langt fremme med planer om deciderede højhastighedsbaner. Et spor skal gå fra Stockholm til Göteborg, mens et andet skal gå via Danmark til Hamborg.

Men her ligger Danmark med sine langsomme hastigheder i vejen. 

- I Sverige synes vi selvfølgelig, det kunne være utrolig positivt, hvis Danmark bakkede op om højhastighedstanken, så man får et sammenhængende system, siger Jan Forsberg, koncernchef i SJ.

Han peger på, at højhastighedsnettet i de her år udbygges kraftigt i Europa, og det kunne være dejligt, hvis Skandinavien kunne kople sig på det system.

Men i Danmark er der ikke meget der tyder på høje hastigheder.

Socialdemokraterne vil godt nok gerne have hastigheden højere op.

- Det er nærmest pinligt, at Danmark er stopklods for de høje hastigheder, siger Magnus Heunicke, trafikordfører for Socialdemokratiet og fortsætter:

- Vi synes hastigheden på Sydbanen skal op på 200 km/t nu og her, og når Femernbæltforbindelsen er færdig, skal den op på 250 km/t.

Men det vil Venstre ikke.

- Endemålet for os er 200 km/t, siger Kristian Pihl Lorentzen, Trafikordfører for Venstre, og fortsætter:

- Men det er når broen over Femernbælt er færdig. Vi skal nok regne med i 2020, siger han.

Besøg TV2 ØSTs temaside om FERMTIDENS TRAFIK

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App