Syd- og Vestsjællandske skolebørn trives dårligst

På Syd- og Vestsjælland er der dårligere trivsel i folkeskolerne end i resten af Danmark. De viser nyeste tal fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange elever trives i skolen, men der er også dem, der føler sig udenfor og har svært ved at følge med. Nyeste tal fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, viser, at det især er de Syd- og Vestsjællandske børn, der ikke trives i folkeskolerne. Det skriver Cevea.

Læs også: Har fået nok af mobning: Nu tager Mathias’ far med i skole

I denne uge på TV ØST sætter vi netop fokus på trivsel i folkeskolerne. Det gør vi blandt andet med historier om, hvordan skolerne i vores område kommer mobningen til livs. Tirsdag aften klokken 19.30 kan du se det første indslag om trivsel i folkeskolerne.  

Læs også: Har fået nok af mobning: Nu tager Mathias’ far med i skole

Tre ud af ti er ikke glade for at gå i skole

I DCUM's undersøgelse har omkring 70.000 folkeskoleelever fra 4.-10. klasse blandt andet svaret på, om de er glade for at gå i skole.

12 ud af de 17 kommuner i Region Sjælland ligger dårligst eller næstdårligst i den generelle trivselsstatistik. Ydermere er det tre ud af ti skolebørn, i fem kommuner i Region Sjælland, der ikke er glade for at gå i skole. Noget der står i kontrast til flere skoler i Nordsjælland og Jylland, skriver Cevea.

Læs også: Kuffert skal forhindre mobning blandt de yngste
Læs også: Kufferten er vigtigt antimobbe-redskab på Tybjerg Privatskole

I Lolland Kommune er det 70,1 procent af de adspurgte børn, der er glade for at gå i skole. I Vordingborg Kommune er det 73 procent. Anderledes ser det ud i Rudersdal Kommune i Nordsjælland. Her er andelen 89,3 procent.

Børnenes trivsel er i undersøgelsen inddelt i 5 indikatorer:

  • Børnenes glæde for a gå i skole
  • Venner i klassen og på skolen
  • Om de har en voksen at tale med
  • Om børnene føler sig sunde og raske
  • Børnenes interesse i at lære

Centrum-venstre-tænketanken Cevea har lavet et Danmarkskort på baggrund af DCUM's tal. Kortet kan du finde lige HER, hvor du også kan se procentfordelingen i din kommune.  

Læs også: Mathias får ja til at gå på en ny skole 

Antimobbestrategi

Siden 2009 har det været lovpligtigt for skolerne med et såkaldt værdiregelsæt. I regelsættet skal der blandt andet være en antimobbestrategi. Det er skolebestyrelsen, der udarbejder værdiregelsættet i samarbejde med skolelederen.    

Selvom værdiregelsættet har været lovpligtigt siden 2009, er der stadig mage skoler, der oplever mobning. I skoleåret 2013-2014 viste DCUM's tal fra termometerundersøgelen, der er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, at 30 procent af en klasse på mellemtrinet oplever, at nogle i klassen bliver mobbet. I udskolingen er det 17,7 procent. Det skriver Folkeskolen.dk

I alt havde 124.755 elever deltaget i trivselsundersøgelsen, der foregik på 587 skoler fordelt i hele landet.

Mandag afsluttede DCUM termometerundersøgelsen for skoleåret 2015. De nye trivselstal vil blive offentliggjort engang i maj.

Flere folkeskoler laver allerede interne trivselsundersøgelser. Som følge af den nye folkeskolereform fra 2014, bliver det fra skoleåret 2015-2016 obligatorisk, at alle folkeskoler gennemfører en årlig trivselsmåling.

 


Nyhedsoverblik