Svenske storke i Nykøbing Falster

Svenske storke tog sig et hvil på DLG-lagerbygning i Nykøbing Falster

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et særligt flot syn der mødte Jane Holse tirsdag morgen på Nordensvej i Nykøbing Falster.

- Der var 19 i alt på DLG`s lagerbygning på Nordensvej i Nykøbing Falster. Men jeg er i tvivl, er det storke?  Jeg kunne ikke se om de  havde røde ben, skriver Jane Holse.

Ornitolog Henrik Dahl fra Kalvehave har set på Jane Holses billede og konkluderer, at der er tale om storke.

- Storkene er efter al sandsynlighed svenske "projekt"storke. Det vil sige, at det er fugle fra et svensk genudsætningsforsøg, som skal give Skåne en vild fritlevende storkebestand, fortæller Henrik Dahl.

Kan formentlig ses ved Gedser eller Hyllekrog

Den 28.september trak 21 storke ud ved Falsterbo  (kilde: http://www.falsterbofagelstation.se/arkiv/strack/strack_ram.htm )

- Jeg gætter på, at det er denne flok, som er på fotoet der har slået sig ned under trækket sydpå. Jeg vil også gætte på at storkene i dag (onsdag red.) eller en af de allernærmeste dage kan ses trække syd ved eksempelvis Gedser eller Hyllekrog. Når der kommer lidt varme i luften op ad dagen, kredser storkene op og bruger termikvinde til at komme højt op. Så flyver de i en række ud over havet mod Tyskland, fortæller han.

Henrik Dahl vurderer, at nogle af dem formentlig vil vende tilbage igen til foråret.  


Nyhedsoverblik