Svebølle vandt over tophold

I 2. Division Øst kæmper Svebølle for at blive i rækken. Søndag vandt de 2-1 ude over Fremad Amager

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Svebølle har haft svært ved at score mål i sæsonen i 2. Division Øst. 25 mål er det blevet til i 24 kampe. Kun to hold har scoret færre mål. Det ville Svebølle-mandskabet forsøge at lave om på mod Fremad Amager.

Det er dog holdet, som ikke har problemer med at score, som kommer foran. Efter 21. minutter er Fremad Amager foran 1-0.

Svebølle har svært ved at komme til chancer og går til pause bagud 1-0.

2. halvleg

Anden halvleg fortsætter på samme måde og Fremad Amager har flere muligheder for at lukke kampen.

I midten af anden halvleg skifter kampen karakter. Andreas Marcher får en friløber, men rammer forbi mål. 

20 minutter før tid bliver Haydar Said spillet i dybden, han slår den ind til indskiftede Mustafa Hassan, som får bolden i mål. 

Kun ni minutter efter bliver en høj bold slået ind i Fremad Amagers straffesparksfelt. Bolden ender for fødderne af Haydar Said, som scorer og bliver matchvinder. Svebølle vinder 2-1 og får tre vigtige point i bundstriden. 

Seks point mod topholdene

I de sidste to kampe er det blevet til fem mål og seks point mod topholdene Næstved og Fremad Amager.

-  Jeg tror en stor del af fodbolddanmark havde spået, at vi ville få 0 point. Nu har vi seks point og var endda bagud 1-0 ved pausen i dag. Det viser stor kvalitet, og det her hold rykker ikke ned, siger Erdogan Aslan, som er træner for Svebølle.

I følge Erdogan Aslan er der flere grunde til, at de er begyndt at score mål og vinde.

- Vi har fået Hayder, Mohammad og Marcher ind i truppen i forhold til efteråret, og det tager tid at spille folk sammen. De er blevet gode til at finde hinanden og vores skadede spiller er kommet tilbage. Der er mange ting, der gør, at det er vendt til vores fordel nu, siger Erdogan Aslan.


Nyhedsoverblik