Supermarkedskunder viste sig at være tricktyve

En mand kom ved en fejl til at betale for nogle andres chokolade i en Netto i Slagelse. Da misforståelsen skulle opklares, stjal de to kunder hans hævekort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 69-årig mand fra Slagelse var fredag udsat for et tricktyveri ved Netto på Korsørvej i Slagelse.

Den 69-årige havde tilsyneladende ved en fejl fået betalt for et stykke chokolade for kunderne, der stod bag ham i kassekøen.

Da de ville opklare misforståelsen udenfor butikken, så kunderne deres snit til at aflede den 69-åriges opmærksomhed og fik lusket et hævekort op af hans pung.

Herefter forsvandt tyvene, som beskrives som:

A: kvinde, østeuropæisk af udseende, ca. 40 år, 165 cm høj, spinkel af kropsbygning, lys hud med sort, langt hår. Hun talte udenlandsk.

B: Mand, østeuropæisk af udseende, ca. 20 år, 175 cm høj, almindelig af kropsbygning, lys hud med sort, kort hår. Han talte udenlandsk.

Politet hører gerne fra vidner i sagen.


Nyhedsoverblik