Superdøgn på Hårslev Efterskole

MIN HVERDAG: Lærere og køkkenpersonale havde torsdag i al hemmelighed arrangeret Superdøgn - til stor glæde for eleverne på Hårslev efterskole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Traditionen tro blev der torsdag afholdt Superdøgn på Hårslev Efterskole ved Næstved.

- I al hemmelighed havde skolen forberedt årets Superdøgn, som startede med, at lærere og køkkenpersonale lavede morgenvækning og serverede morgenmad på sengen for efterskolens elever. På fire forskellige hold dystede eleverne i et væld af sjove, fjollede og seriøse discipliner, som spændte lige fra mund- og fodmaling og kagepyntning over eventyrskrivning, maleri, løb, dans til og haute-couture kreationer og sang- og sangskrivning, skriver Kristine Biørn fra skolen i en mail til TV ØST.

Superdøgn er en årligt tilbagevendende event, hvor skolen på en sjov og anderledes måde fokuserer på faglighed, fantasi og fællesskab med eleverne.

Kristine Biørn er medlem af ØSTHOLDET.


Nyhedsoverblik