Superarena i modvind: Bygherrer beder kommune om hjælp

02:42

Byggeriet af den nye superarena i Næstved er endnu engang stødt ind i problemer. Nu må bygherrerne endnu engang bede kommunen om hjælp til at få dækket udgifterne.

Byggeriet af den nye superarena i Næstved er endnu engang stødt ind i problemer. Nu må bygherrerne endnu engang bede Næstved Kommune om hjælp.

Først skred budgettet med 20 millioner kroner, så begyndte deadline at puste entreprenørerne i nakken. Og nu er den nye superarena i Næstved endnu engang løbet ind i problemer.

Det er nemlig ikke lykkedes halformanden og resten af ledelsen bag projektet at skrabe nok penge sammen i sponsorstøtte, og derfor skal byrådet i Næstved i aften tage stilling til, hvorvidt de vil hjælpe med at dække udgifter til halprojektet.

- Jeg har det skidt med det. Det er ikke sjovt at gå op til byrådet og borgmesteren og sige, at vi skal bruge nogle flere penge siger Hans Henrik Knudsen, formand for Næstved Hallerne.

Pengene er så godt som afsat. De 10 millioner kroner er nemlig allerede blevet regnet med ind i budgetforliget for Næstved Kommune. Men det betyder ikke, at byrådet er begejstret for håndteringen af projektet.

- Jeg tænker, at det er noget rod. Nu er det over 30 millioner kroner, kommunen har brugt på projektet. Jeg synes, vi i byrådet må udtrykke mistillid til ledelsen, og så må vi gå ud fra, at der sker noget med organiseringen af ledelsen, fortæller Lars Hoppe Søe, byrådsmedlem for Det radikale Venstre.

Det er ikke første gang, at Næstved Kommune må hjælpe byggeriet af superarenaen økonomisk. Kommunen har tidligere givet et anlægstilskud på 10 millioner kroner samt et afdragsfrit lån i samme beløbsstørrelse.

Borgmester i Næstved kommune Carsten Rasmussen (Soc.dem.) tror på, at superarenaen i fremtiden kan få indtægter fra sponsorer og arrangementer.

Den nye arena skal efter planen indvies den 17. november.

Du kan se hvordan projektet er skredet frem her på tidslinjen.

  Foto: TV ØST

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App