Kutter bliver på bunden

Den kutter der lørdag eftermiddag sank ud for Rødvig på Stevns, får med stor sandsynlighed lov at blive liggende på bunden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Hvis jeg får myndighedernes velsignelse, så bliver den liggende. Den ligger på 10 meter vand derude, så der er ikke noget der rager op derude. Der skal være 5 meter frit ovenover, og det er der, forklarer Peter Leerberg, der ejer den sunkne kutter Julie.

 

Den sank på omkring 15 minutter lørdag eftermiddag, inden hverken Peter Leerberg eller hans kammerat kunne nå andet end at kalde hjælp over radioen og springe i vandet.

 

En forbipasserende familie hjalp de to sejlere op i deres båd. Kammeraten endte på hospitalet, men han er nu udskrevet, og de er begge i god behold.

 

- Reaktionen kom først i går, der havde jeg det lidt underligt. Gik lidt ved siden af mig selv, forklarer Peter Leerberg.

 

Båden er ikke forsikret, så tabet står han selv med. På lørdag sender han en dykker ned og henter de vigtigste værdigenstande. Samtidig bliver det endeligt slået fast, om kutteren ligger til gene for gennemsejling og fiskere.


Nyhedsoverblik