Det bliver IF Ryttergården fra Holbæk og Sorgkajak fra Solrød, der skal kæmpe mod KFUM Spejderne fra Slagelse.
Onsdag sendte en enig dommerkomité nemlig Holbæk- og Solrød-kandidaterne videre. Forinden var Slagelse-spejderne allerede udnævnt som finalist via en Facebookafstemning.
Prisen uddeles den 1. december. 1. pladsen bliver 30.000 kroner rigere. Til 2. og 3. pladsen er der hhv. 15.000 og 5.000 kroner at hente.
Dommerkomitéen vil nu besøge alle tre finalister og høre nærmere om deres arbejde.
Sundhedsprisen bliver hvert år uddelt til en person eller forening, der gør en særlig sundhedsfremmende indsats i regionen.
Kort om kandidaterne:
IF Ryttergården er en idrætsforening for psykisk syge og psykisk sårbare borgere i Holbæk kommune.
KFUM spejderne i Slagelse er for både børn, unge og voksne. Al aktivitet foregår udendørs med fokus på bevægelse.
Sorgkajak i Solrød giver sorgramte personer mulighed for at opleve havet og vandet på en helt ny måde.