Sulten tyv forsynede sig i Kvicklys varmedisk

Den samme tyv blev onsdag opdaget hele fem gange i Kvickly i Nakskov. Den ene gang blev han set spise og drikke af butikkens varer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter fjerde besøg af samme tyv, fik Kvickly-personalet nok og ringede efter politiet.

Skyllede mad ned med alkohol

På det tidspunkt havde de set ham forsyne sig med mad fra butikkens varmedisk, som han gik og spiste og efterfølgende skyllede ned med fem forskellige slags alkohol i forretningen.

Da politiet kom var tyven væk, men han dukkede op igen lidt senere.

Sigtes for butikstyveri

Han blev anholdt klokken 18.30 og sigtet for butikstyveri.

Tyven viste sig at være en 30-årig mand uden fast bopæl, og han blev taget med til afhøring på politistationen i Nakskov, inden han blev løsladt igen onsdag aften klokken 20.10.


Nyhedsoverblik