På to plejecentre i Slagelse Kommune er man fra februar i år begyndt med et nyt kost-projekt. De spinkle ældre beboere skal spise lidt federe mad, for at kroppen kan få et bedre immunforsvar.
Projektet er støttet af Socialministeriet med en halv million kroner og løber året ud.
Målet er, at 50 procent af de lidt for tynde tager på. Målet er nået og mere til. 64 procent er nu lidt rundere.
- Jeg er også blevet mere rask, siden jeg kom her, fortæller 99-årige Hertha Rasmussen, som bor på Plejecenter Smedegade.
Når projektet slutter skal erfaringerne bruges på kommunens øvrige plejecentre.