Styr dine unger!

Giver dine unger dig også grå hår i hovedet lidt for ofte? Så er der hjælp på vej. Slagelse Kommune tilbyder nu forælderkurser til både småbørnsforældre og forældre til teenagere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad stiller man op med en hysterisk 3-årig, der bare VIL have sin vilje? Og hvordan takler man den egoistiske teenagedatter, der ikke vil overholde de grænser, man sætter?

Alt det og meget mere kan forældre i Slagelse Kommune nu få hjælp til.

Kommunen afholder nemlig til efteråret kurser til forældre til både småbørn og teenagere. Kurserne veksler mellem små oplæg, aktiviteter og erfaringsudveksling og henvender sig til henholdsvis småbørnsforældre (med børn på 0-6 år) og teenageforældre (13-18 år) i Slagelse Kommune. Både mor og far kan deltage - men uden børn!

Lederskab og kønsroller
Kurset strækker sig over fire dage. Her vil lederskab i familien, forskellen i måden mænd og kvinder opdrager på være blandt emnerne. Også konfliktløsning, krisehåndtering, parfohold og sjov i familien er på skemaet.

Kurset er gratis. Der serveres kaffe, te, vand, frugt og sandwich. Det finder sted fra 17.00-19.30 på følgende datoer:
Kursus til teenageforældre (13-18 år): Tirsdag den 6.9.11, tirsdag den 13.9.11, tirsdag den 27.9.11 og tirsdag den 4.10.11.

Kursus til småbørnsforældre (0-6 år): Onsdag den 14.9.11, onsdag den 21.9.11, onsdag den 5.10.11 og onsdag den 12.10.11.
Sted: Slagelse Familiecenter, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør, 1. sal.

Tilmelding
Tilmeld dig hos sekretær Iris Christiansen på tlf. 58 57 47 00 eller mail: ibchr@slagelse.dk
Senest 26. august 2011. Der vil senere på efteråret blive udbudt kurser til tweensforældre (8-12 år), enlige forældre og sammenbragte familier.


Nyhedsoverblik