Stuehus reddet efter voldsom gårdbrand

2 længer brændte ned, da en kraftig brand mandag morgen ramte i Kongsted ved Rønnede. 1 person og en række husdyr slap fra branden i god behold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var efter alt at dømme et oliefyr, der til morgen var årsagen til, at der opstod brand i en gård i Kongsted ved Rønnede.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

-       Meldingen om branden kom i morges klokken 8.30, og der var meget tidligt tale om en voldsom brand, fortæller vagtchef Bo Georg Petersen.

En 60-årig kvinde befandt sig i gårdens stuehus, og slap heldigvis fra branden uden at komme noget til.

3 kalve og 18 grise befandt sig i de brændende bygninger, men blev sluppet løs. Herefter lå en større opgave med at indfange dem igen.

- Heldigvis mødte naboer uopfordret op, og hjalp med at indfange dyrene, og de er nu blevet tilset af en dyrlæge. De lader alle til at have det godt, men skal holdes under observation i de kommende dage, siger Bo Georg Petersen.

Stuehuset på gården var heldigvis ikke bygget sammen med de øvrige længer, og derfor lykkedes det brandfolkene at reddet det. De 2 øvrige længer nedbrændte dog i branden, oplyser vagtchefen.


Nyhedsoverblik