Studine skambidt af hund under studenterkørsel

En nyudklækket student fra Ringsted ligger lige nu indlagt på Rigshospitalet, efter hun torsdag blev bidt af en rottweiler til en studenterfest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt - og Vestsjællands Politi oplyser, at episoden fandt sted torsdag eftermiddag ved 17-tiden, hvor gymnasieklassen under deres studenterkørsel kom forbi et hjem, hvor familien havde en rottweiler i 6 års-alderen.

Det skriver Ritzau.

Festen blev holdt i haven, hvor pigen på et tidspunkt snakkede med hunden, men da hun ville tage armen rundt om hunden, bed den hende.

- Den bider hende i næse og overlæbe med skader til følge, og en ambulance bliver tilkaldt. Redderne vurderede herefter, at offeret skulle transporteres til Rigshospitalet, oplyser Midt - og Vestsjællands Politi til metroxpress.

I en besked på Facebook skriver offerets mor:

- Hun blev kørt på Rigshospitalet og gennemgik en 7 timers operation. Der er blevet påsyet den del af hendes ansigt, som hunden bed af.


Nyhedsoverblik