Strid vind i weekenden

Det bliver blæsevejr i weekenden. Til gengæld slipper vi af med regnvejret.

Selv om vinden aftager noget over de næste dage er overskriften på weekendens vejr blæsevejr. 

- Stormen kulminerer natten til lørdag og aftager lidt i løbet af dagen, men det bliver en blæsende lørdag. Søndag aftager vinden noget og bliver svag til frisk omkring sydvest, siger vagtchef på DMI, Mogens Bendtsen.

Men det holder tørt med efter årstiden milde temperaturer.

Søndag titter solen frem i de nordlige egne, mens det i de sydlige egne vil være skyet med regndryp ind imellem. Temperaturerne vil ligge mildt på 5-8 grader lørdag og et par grader lavere søndag. Om natten 1-5 grader.

Først i næste uge kommer et dyk af kulde, men det bliver hurtigt mildt igen, og rigtig vinter er der slet ikke i sigte.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App