Strid om ekstra el-regning

Kan en elmåler lige pludselig give sig til at snurre afsted, så elregningen bliver tårnhøj? SEAS-NVE siger nej, men et par fra Sæby hævder, -at det gjorde deres el-måler. Frem til 2017, skal de nu betale en ekstraregning på 94.000 kroner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Kim og Inge Christiansen fra Sæby, opdagede for et år siden, at familiens elforbrug var eksploderet til det tidobbelte på et år. Chokket kom, da Kim Christiansen skulle lave den årlige indberetning:

-Da jeg regnede på det, viste det sig at forbruget var gået fra 3200 kWt til 32.000 kWt. Jeg troede ikke mine egne øjne, siger Kim Christiansen

SEAS-NVE blev kontaktet, og måleren udskiftet med en ny digital måler der selv indbertter forbruget. Men parret fra Sæby, sidder nu med en ekstraregning på 65.000 kroner, der incl. Renter løber op i 94.000. Familien Christiansen, der begge er invalidepensionister, føler sig sat i en gevaldig klemme:

-Det fylder så meget i vores hverdag, jeg ved simpelthen ikke hvordan vi skal finde pengene, -siger Inge Christiansen

Da chokket havde fortaget sig, kontaktede Kim Christiansen SEAS-NVE. - der ikke kunne komme med anden forklaring, end at der de sidste fem år er læst forkert på måleren:

-Jamen så dum er jeg jo ikke, at jeg selv ringer efter dem hvis jeg har lavet bedrageri  -siger Kim Christiansen.

SEAS-NVE vil ikke kommentere på hvad årsagen til det pludseligt enormt store elforbrug kan være, fordi den sagen er anket, - men siger:

-Undersøgelsen har vist af der ikke er noget i vejen med måleren. Nu er sagen så sendt videre til myndighederne, der skal tage stilling i sagen,  -siger Teknisk Direktør i SEAS-NVE, Peter Iversen.

Parret i Sæby HAR indgået en afbetalingsordning, og tror ikke meget på at deres anke vil føre til noget.

I Forbrugerrådet vil man ikke kommentere på Sæby-parrets ekstraregning, fordi sagen er anket, men rådet medgiver at tvister om el-forbrug medfører mange henvendelser, og at der er ulighed i forholdet mellem forbrugere og energiselskaber, når det gælder bevisførelse:

Der er en klar ubalance i forholdet mellem el-forbrugere og el-selskab, finder vi i Forbrugerrådet. Det drejer sig blandt andet om, at man som el-selskab kan lukke for forbrugeren hvis der er uenighed omkring regninger – siger Chefkonsulent i Forbrugerrådet, Martin Salamon i dag til TV2ØST.


Nyhedsoverblik