Streetsport der gør en forskel

Forældrenes pengepung og børnenes egen tid, strækker ikke altid til at dyrke flere sportsgrene. Flere byer her i regionen siger derfor "ja tak" til streetsport

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næstved er blot en af de byer i vores region, der er gået i samarbejde med organisationen Game om at bringe et aktivt liv ud i regionerne. Tanken er både at spare tid og penge for børn og deres forældre, men det skal også være med til at skabe et aktivt liv i udsatte boligområder.

I dag trillede den første bold så over asfalten på Kalbyrisskolen i Næstved. Men udover streetfodbold, kan man også danse streetdance og dyrke andre sportsgrene.

Flere byer er med
Næstved er nemlig blandt de byer, der har valgt at gøre en ekstra indsats for unge i udsatte boligområder.

Sammen med organisationen Game, som sørger for at skaffe trænere og frivillige, tilbyder de fritidsaktiviteter for børn og unge, som normalt ikke ville melde sig ind i en forening.
I vores del af regionen finder man gadesportsgrenene i Holbæk, Korsør, Slagelse og Skælskør. Man kan finde mere information om det på gamedenmark.org

Unge frivillige
Ideen er at træningen skal være åben for alle og man bare kan møde op. Jesper Mathiesen og Mark Frederiksen træner drengene. De går selv i 1.g på et gymnasium i Næstved 

-       Vi hørte om det ude på skolen fra nogle der tidligere har været trænere for Game. Og så tænkte vi det kunne være en fed måde at lave frivilligt arbejde på. Så vi fik træneruddannelse af Game i København og så skal vi træne streetfodbold med børn og unge her på Kalbyrisskolen, siger Jesper Mathiesen

I dag startede de undervisningen af streetfodbold, og de håber at endnu flere dukker op næste tirsdag omkring kl. 16.00 på Kalbyrisskolen.


Nyhedsoverblik