Strandloppen sendt til tælling - igen

Foto: TV ØST

På Falster er indbyggerne i Gedser overbeviste om, at deres by vil dø. For byens eneste daginstitution står nu til lukning - igen.

- Hvis Strandloppen lukker, så dør Gedser, siger Stine Christiansen, der er mor til et vuggestuebarn i Strandloppen.

Politikerne i Børneudvalget i Guldborgsund Kommune har på et møde d. 18. maj besluttet at indstille institutionen til lukning igen.

Færre børn i Gedser

Det samme var tilfældet i pinsen sidste år, hvor institutionen havde cirka 20 børn.

Nu er den nede på 16, og prognoserne viser, at der kun begynder to børn mere i løbet af efteråret.

Alligevel er forældrene utilfredse med, at politikerne vil lukke institutionen.

Nærmeste institution ligger nemlig 15 kilometer væk.

- Der bliver for langt. Forældrene kan måske ikke nå at afhente deres børn til tiden, og så er de nødt til at flytte, siger Michael Hansen, som er næstformand i institutionens forældrebestyrelse.

Har sparet 350.000

Han og de andre forældre er skuffede over, at de nu står i samme situation som sidste år.

Sidste år lovede politikerne nemlig at holde institutionen åben ind til 1. oktober i år, hvor forældre og personale skulle finde besparelser for cirka 360.000 kroner.

- Vi har sparet en fuldtidsstilling og madordningen er væk. Det svarer til 350.000 plus minus. Så så vidt vi ved, så er det (sparekravet, red.) overholdt, siger Michael Hansen, som er næstformand i institutionens forældrebestyrelse.

Alligevel har udvalget altså allerede nu besluttet, at Strandloppen skal lukke 1. oktober.

Det falder også byens brugsuddeler for brystet:

- Jeg synes, politikerne udsulter byen. Så burde de hellere melde helt klart ud og sige, at nu lukker de Gedser, for det er faktisk det, de er kraftigt i gang med, siger Leif Jeppesen fra Dagli' brugsen i Gedser.

Han undrer sig blandt andet over, at Guldborgsund Kommune for nogle år siden postede masser af penge i en renovering af hovedgaden i byen, når man nu vil lukke byens eneste daginstitution.

- Jeg ved godt, at politikerne er blevet skiftet ud i mellemtiden, men der må man stå til ansvar for de handlinger, man gør. Det gør de ikke, og jeg synes, det er en katastrofal tankegang, de har, siger uddeleren.

05:23 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App