Storsejr til kendishold

Traditionen tro blev årets landliggerkamp torsdag spillet i Rørvig, hvor kendisser som Stig Tøfting og Jes Dorph-Petersen sikrede sig en storsejr mod de lokale

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag blev den traditionsrige landliggerkamp spillet i Rørvig, hvor et stjernebesat fodboldmandskab mødte et lokalt hold.

Borgmester Thomas Adelskov (S) fra Odsherred Kommune bød velkommen og takkede både lokale og landliggerne for den store opbakning til det fodboldarrangementen på Højsandet i Rørvig, og derefter gav borgmesteren bolden op, skriver Rørvig Idrætsforening i en pressemeddelelse.

Kampen varede 2 x 30 minutter, og det blev til en storsejr til stjernerne på hele 7-1 efter 3-1 i pausen.

Der blev åbnet for publikum allerede klokken 17, og mange kom for at sikre sig en god plads i solen og for at overvære ungdomskampen og den efterfølgende hundeopvisning.

2186 tilskuere dukkede op, og det gav travlhed ved boderne, som solgte pølser, burgere, vand, øl, kaffe og kager, som de mange frivillige i Rørvig Idræts­forening stod for - til gavn for ungdomsafdelingen i klubben.

Landliggerholdet var sammensat af tidligere landsholdsstjerner og mediekendisser som:

  • Stig Tøfting (AGF, HSV)
  • Martin Johansen (FCK)
  • Michael Johansen (FCK)
  • Michael Gravgaard (FCK)
  • Tv-vært Ca­nal 9
  • Ruben Bagger (BIF)
  • Kim Daugaard (BIF)
  • Mogens Krogh (BIF)
  • Jes Dorph-Petersen (ny studie­vært på TV2s Go’aften Danmark)
  • Rasmus Tantholdt (udenrigskorrespondent TV2)
  • Andreas Kraul (sportskommentator DR)
  • Peter Tanev (vejrprofet og tv-vært TV2)
  • Jan Kalborg (sportskommentator på DR og holdleder for Landliggerholdet)

Kampens dommer var den 35 årige Kenn Hansen - superliga­dommer og international FIFA dommer i kategori 1 assisteret af Linjedommere er Leo Jensen og Kaj Lykke.

Måslscorerne for Landliggerne var Søren Lindsted, Peter Tanev, Kim Daugaard (3 mål), Ruben Bagger og Danny Nielsen. For Rørvig holdet scorede Kim Christiansen.

Friske bemærkninger og skumbad

Håbet om en sejr til hjemmeholdet blev desværre heller ikke denne gang. Stadionspeaker til Landliggerarrangementet var den rutinerede tv-vært Jes Dorph-Petersen, TV2, as­sisteret af skuespiller Lise Baastrup fra tv-serien Hjørdis og Michael Carøe, som havde mange friske bemærkninger til spillerne.

Lige efter kampen kom der blå blink og udrykningshorn på banen, hvor flere ældre brandkøretøjer fra foreningen af ”Bevarelse af ældre brandbiler” kørte ind på banen for at sprøjte skum ud over et stort areal, hvor der kunne fiskes blandt andet fodbolde og slik ud af skummet. Det helt store tilløbsstykke for børnene, som fik sig et rigtigt skumbad.


Nyhedsoverblik