Stor succes for pile på motorvejen

Vejdirektoratet ser ud til at have stor succes med de pile, der skal lære bilisterne at holde afstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er svært at holde en afstanden, når man ikke engang kender den.

Derfor har vejdirektoratet siden oktober sidste år hjulpet bilisterne på blandt andet Sydmotorvejen, og her på motorvejsstrækningen mellem Ringsted og Sorø, med at bedømme afstanden.

Bilisterne er begejstrede for afstandsmærkerne. En undersøgelse som vejdirektoratet har lavet, viser, at over 60 procent af bilisterne oplever, at afstandsmærkerne får dem til at holde større afstand.

Men det er ikke kun bilisternes vurderinger, der tyder på succes. Vejdirektoratets egne målinger viser også, at de hvide trekanter på asfaldten virker. Antallet af bilister, der kører for tæt på deres medbilister er faldet med 20 procent.

- Det er rigtig godt, for det betyder, at vi har fundet et middel, der relativt enkelt kan lærer danskerne at holde afstand. Samtidig betyder det måske, at vi hurtigere kan komme i gang med udbrede ordningen, siger Thomas Thume Nilsen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet regner med lave afstandsmærker 40 steder i landet inden år 2012.

Men selv om man får hjælp af pilene, så er det også meget rart selv at kende svaret:

Når man kører 130 kilmeter i timen, skal der være mindst 2 sekunders afstand til bilen foran.


Nyhedsoverblik