Stor sag om menneskehandel er første af sin slags

Foto: TV ØST

22 personer er sigtet for at have handlet med mennesker for at udnytte dem til kriminelle handlinger.

Sager om menneskehandel handler sædvanligvis om, at nogen har hentet kvinder til landet for at prostituere dem. Men i en stor sag, hvor 22 både kvinder og mænd er sigtet, har formålet med menneskehandlen været et andet - og det er nyt.

Det fremgår af retsmødebegæringen til grundlovsforhør af de 22 personer, som torsdag finder sted i tre retslokaler i Lyngby. Sigtelsen lyder på, at de 22 personer har rekrutteret et stort antal personer i Rumænien og lokket dem til Danmark ved at love dem job og løn.

Identitet udnyttet til svindel

Men rumænernes identitet er i Danmark blevet udnyttet til at svindle for millioner ved at stifte firmaer og optage lån i deres navn. Anklager Jette Malberg siger torsdag, at det er en form for menneskehandel, som ikke er set før i Danmark.

- Man kan også blive dømt for menneskehandel, hvis man rekrutterer folk, transporterer dem hertil og indlogerer dem med henblik på, at de skal begå kriminalitet, siger hun.

Ny form

Det står ifølge hende direkte i strafbestemmelsen for menneskehandel, at man også kan handle folk til kriminalitet. Det blev indsat i bestemmelsen i 2012.

- Så det ér nyt. Og vi har mig bekendt ikke haft sager om det endnu, siger hun.

Om få dage, 4. marts, afgør Østre Landsret, om tvangsarbejde i rengøringsbranchen faktisk var menneskehandel. Det er en principiel dom, da byretten i Helsingør tidligere har afgjort, at det var det ikke.

Adresser i otte byer her i regionen blev onsdag ransaget i forbindelse med politiets aktion. Det drejer sig om Korsør, Nakskov, Holeby, Horbelev, Slagelse, Fuglebjerg, Ringsted og Stenlille.

/ritzau/

03:11 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App