Stor prisforskel på børnepasning

Foto: TV ØST

Der er stor forskel på, hvor dyrt det er at få passet sine børn i vores område. Priserne på børnehave og vuggestue svinger op mod 10.000 kroner om året.

Næsten 10.000 kroners forskel om året.

Så stor er forskellen på, hvad det koster forældrene at få passet to børn i kommunerne i vores område.

Det viser en stor prissammenligning, som Nykredit har foretaget.

Dyrest i Næstved

Sammenligningen tager udgangspunkt i en familie med to børn – en som går i børnehave og en som går i vuggestue.

Og der er hele 9.528 kroners forskel på, hvor billigt kommunerne løser den pasningsopgave.

Billigst bliver pasningen i Vordingborg Kommune, hvor pasningen af de to børn ifølge undersøgelsen vil koste forældrene 47.964 kroner om året i egenbetaling.

Dyrest er det i nabokommunen Næstved Kommune, hvor det vil koste forældrene 57.492 kroner om året.

Betydning for familiernes økonomi

Og prisforskellene er så store, at de bør indgå i et samlet billede, når købere overvejer at købe nyt hus, siger Johan Juul-Jensen, der er forbrugerøkonom i Nykredit.

-  Traditionelt har vi en tendens til kun at se på kontantpris og månedlig brutto/nettoudgift, når vi sammenligner boliger, men forskelle i kommune og kirkeskat, grundskyldspromille, fjernvarme- og vandpriser, institutionspriser mv., kan hurtigt gøre den billigste bolig til den dyreste. Vi tror, at udgifterne er ens i hele landet, men de svinger faktisk meget, siger Jo-han Juul-Jensen.

Dyrest i Danmark er Albertslund Kommune, hvor det koster 61.752 kroner at få passet børnene om året. Billigst er Randers Kommune, hvor det koster 42.000 kroner at få passet børnene om året.

Se på kortet herunder, hvad det koster at få passet børnene i din kommune.

Prisen tager udgangspunkt i prisen for at få passet ét vuggestuebarn og ét børnehavebarn i vores område i ét år. Kilde: Nykredit.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App