Stor øvelse i Storstrømmen

Beredskabet øver sig i at håndtere olieforureninger ved en stor havmiljøøvelse i Storstrømmen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er miljøforureninger, som den, der fandt sted i Kadetranden tilbage i 2001, beredskabet øver sig i at gribe an.

Øvelsen strækker sig fra Farø-broen og helt hen til Sortsø Havn, hvor politiet har lagt base. Det betyder, at der har været en del redningsaktiviteter i området - men det er altså kun en øvelse.

- Vi kan ligeså godt være ærlige over for os selv og sige: "Det er ikke, hvis det sker, der er når det sker. Og så skal vi være klar til at håndtere det. Og det kræver en masse forskellige myndigheder, der arbejder sammen. For at kunne det, skal vi øve, siger Jens Frederiksen, der er politikommissær hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Udover Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi er også brandvæsnet, hjemmeværnet og Søværnets Operative Kommando en del af øvelsen.

Den årlige øvelse løber over to dage - tirsdag og onsdag den 18. og 19. november.

 


Nyhedsoverblik