Stor interesse for Lev Livet-deltagers kostvejledning

Foto: TV ØST

Tina Testrup, der deltog i Lev Livet fra januar til juni i år, er ved at uddanne sig til kostvejleder. Og tilmeldingerne til hendes hold vælter ind

"Jeg er fuldkommet overvældet," siger tidligere Lev Livet-deltager Tina Testrup. Hun er ved at efteruddanne sig til kostvejleder hos Birgitte Nymamm, og efter at hun i den lokale avis fortalte, at hun ledte efter 10-12 personer til et testhold, er det bogstaveligt talt væltet ind med tilmeldinger. 35 mennesker meldte sig lige med det samme, og tilmeldingerne kommer stadig ind.

"Jeg starter heldigvis nye hold op i september, når jeg er færdiguddannet," griner Tina, der har fået husly hos Svinninge Motionscenter. Holdene tager fat på både kost og motion.

Da Tina selv meldte sig som deltager i Lev Livet, vejede hun over 126 kg. Det er 30 kg siden, og Tina, der sammen med de andre Lev Livet-deltagere skal deltage i sit første triatlon, d. 7. september i Knuthenborg Safaripark, stopper ikke her. Hun går benhårdt efter at komme ned på 80 kg inden 2015. Og så har hun altså kastet sig over at hjælpe andre:

"Jeg tror det giver mine deltagere en masse selvtillid, at jeg selv er i gang med at tabe mig. Vi er sammen om det," siger Tina.

Du kan tilmelde dig hos TIna Testrup via tinatestrup@hotmail.com

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App