Stor arbejdsplads går konkurs

Den store entreprenørvirksomhed MSE A/S i Alstrup ved Nørre Alslev med omkring 100 ansatte går konkurs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er virksomhedens direktør, Jan Sørensen, der overfor Folketidende bekræfter virksomhedens situation: Konkursbegæringen er indsendt, og torsdags skal selskabet i retten i Nykøbing Falster for at fuldføre formalia.

Han fortæller, at det er milliontab på nogle store entrepriser, der har gjort udslaget for den i forvejen pressede virksomhed.

Firmaet har omkring 100 ansatte, og deres fremtid er endnu uafklaret. 

MSE A/S har tidligere vundet kontrakter på flere store projekter blandt andet på omfartsvejen i Nykøbing Falster og i forbindelse med det nye fængsel på Nordfalster.


Nyhedsoverblik