Stor aktion mod bander på hele Sjælland

28 personer er blevet anholdt i en storstilet aktion mod bander og rockere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en omfattende aktion mod rockere og bandegrupperinger på Sjælland har politiet anholdt en lang række personer.

Det oplyser politiinspektør Jørgen Skov, der er leder af Efterforskningsenheden, Københavns Politi, og operationsansvarlig for dagens aktioner.

- Vi har besøgt de omkring 50 adresser, vi havde planlagt, og vi har fået fat i de personer, vi ønskede. Hidtil er 28 personer anholdt, men der kan sagtens forekomme opfølgende ransagninger og anholdelser, siger Jørgen Skov i en pressemeddelelse.

Ved aktionen torsdag formiddag er der beslaglagt våben, oplyser politiet.

Det var de sjællandske politikredse, politiets aktionsstyrke, Skat og den fælles sjællandske bandeenhed Task Force Øst, der torsdag har slået til mod en række rocker- og bandegrupperinger på hele Sjælland.

/ritzau/


Nyhedsoverblik