Stofskiftesygdom giver grøn stær

Helle Sydendal fra Holbæk har for altid mistet en del af sit syn, fordi hun ikke fik den rigtige behandling for sit for lave stofskifte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lavt stofskifte fører ikke kun til væskeophobning, træthed, øget vægt og depression. Det kan også ødelægge synet, hvilket Helle Sydendal fra Holbæk har oplevet på sin egen krop.

- Fordi jeg ikke fik behandling for lavt stofskifte i flere år, har jeg nu fået ”grøn stær”. Det vil sige, at jeg har mistet en del af mit syn for evigt, skriver hun i en mail til TV 2 Øst.

Skulle tage sig sammen
Helle Sydendals læge fortalte hende, at hun skulle tage sig sammen og smide de overflødige kilo. Derfor blev det ikke opdaget i tide, at hun havde en stofskiftesygdom. Det fik konsekvenser for hendes syn.

Grå stær og kikkertsyn
Problemer med stofskiftet kan føre til kikkertsyn, som føles som at kigge igennem et paprør, fortæller Overlæge og endokrinolog Søren Nielsen fra Aarhus Universitet til Ekstra Bladet.

- Når stofskiftet ændres kan det blandt andet påvirke øjnenes væskebalance pga. dårligt afløb. Hvis trykket stiger inde i øjet, fører det til grøn stær, forklarer Søren Nielsen.

Mangler to hormoner
Med for lavt stofskifte mangler kroppen to hormoner T3 og T4. Dem skal man have for at forebygge og behandle stofskiftesygdommen, fortæller Søren Nielsen til Ekstra Bladet.

Da Helle Sydendal fik de få to ekstra hormoner, blev forværringen af hendes grønne stær stoppet.

I dag siger hendes øjenlæge, øjnene ikke længere forværres.


Nyhedsoverblik