Større brand ødelagde gård

Foto: TV ØST

Natten til søndag nedbrændte dele af en gård ved Krårup på Lolland. En enkel ko blev aflivet efter ulykken.

En gård på Krårupvej ved Krårup på Lolland blev natten til søndag ødelagt efter større brand, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi modtog en anmeldelse klokken 02.08. Det var ejeren selv, der tog kontakt. Han vågnede, da han hørte, at tagpladerne sprang, siger vagtchef Ehm Christensen.

Brandvæsenet arbejdede hele natten og morgenen på at slukke flammerne, mens tankvogne løbende kørte frem og tilbage for at hente nye vandforsyninger.

En enkel ko blev så forbrændt, at det var nødvendigt at tilkalde en dyrlæge for at aflive den. Øvrige dyr på gården blev dog reddet ud i tide.

Den voldsomme brand betød, at en længe og en lade nedbrændte totalt, men også en del af stuehuset brændte delvist. Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi opstod branden i en ældre el-drevet kornmølle, men de nærmere omstændigheder kender de ikke endnu. 

- Vi skal i gang med at undersøge, hvad der er sket. Vi ved ikke, om det er en el-fejl, eller om der ligger en anden årsag bag, siger Ehm Christensen.

00:25 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App