Stjal penge fra udviklingshæmmede

Foto: TV ØST

En vikar stjal i flere omgange penge fra udviklingshæmmede beboere på institutionen Marjatta ved Præstø.

Flere gange har han stjålet penge på Marjatta - en institutionen for udviklingshæmmede - ved Præstø. Senest i mandags, hvor han blev anholdt af politiet.

Det skriver Sjællandske.

Mistanken blandt medarbejderne rettede sig hurtigt imod en 24-årig vikar, og derefter blev lokalpolitiet tilkaldt for at få stoppet tyverierne.

Det lykkedes altså mandag, hvor den unge tyveknægt igen havde nappet pengesedler fra en beboer.

Manden var ansat i et år som vikar, men vikariatet stoppede øjeblikkeligt, da han blev anholdt i mandags.

Ved hver episode er der stjålet mellem 200 og 400 kroner.

Den 24-årige mand er nu sigtet for i alt seks forhold - han har erkendt de fire.

Han risikerer bøde og fængselsstraf.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App