Stjal jakker, penge og bilnøgler til bridgeaften

Foto: TV ØST

Tyveknægte slog til under bridgeaften og stak af med en hel garderobe, penge, bilnøgler og mobiler.

35 medlemmer af bridgeklubben BK 59 i Holbæk måtte mandag aften gå frysende hjem uden jakker på.

For mens de koncentreret sad på Andreasskolen og spillede bridge, slog ukendte tyveknægte til og stjal samtlige medlemmers overtøj. Det skriver Nordvestnyt.

- Alle jakkerne i garderoben var væk med mobiltelefoner, bilnøgler, tegnebøger og det hele, fortæller Erik Christensen, der er medlem af bridgeklubben til Nordvestnyt.

Tyveriet skete mellem klokken 19 og 20 mandag aften og den tomme garderobe blev opdaget midt i bridgespillet, da en af medlemmerne skulle på toilettet.

 

Senere på aftenen fandt Midt – og Vestsjællands Politi dog jakkerne ved Føtex. Og en patruljevogn kunne senere aflevere garderoben til bridgeklubben tilbage, skriver Nordvestnyt. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App