Stjålen bil smadrede ind i biler på parkeringsplads - og udbrændte

En stjålen bil smadrede natten til onsdag ind i flere parkerede biler i Sorø. Derefter brød den i brænd – og udbrændte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En stjålen bil kom til at spille en ubehagelig hovedrolle natten til onsdag, da der blev begået hærværk på flere biler på torvet i Sorø.

Først kørte den stjålne Suzuki Swift nemlig ind i flere biler på torvet. Derefter brød den i brand og udbrændte totalt.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi ved ikke, om bilen selv brød i brand, eller om der blev sat ild på. Men resultatet står i hvertfald klart, bilen udbrændte totalt, siger vagtchef Søren Østervig til TV ØST.

Stjålet i Haraldsted

Bilen blev stjålet i forbindelse med et indbrud i Haraldsted ved Ringsted mellem klokken 00.10 og 03.20 natten til onsdag – og anmeldelsen om branden kom klokken 03.27.

- Det er en mærkelig sag, for det står ikke klart for os, hvorfor bilen blev stjålet eller hvorfor bilerne på torvet blev påkørt. Men det prøver vi at finde ud af, siger Søren Østervig.

Ingen kom noget tilsyneladende noget til ved hændelserne.


Nyhedsoverblik