Stevns Klint tæt på verdensarv

I en ny rapport anbefaler eksperter, at Stevns Klint bliver optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stevns Klint er rykket et stort skridt nærmere UNESCOs verdenarvsliste. I en ny rapport anbefaler eksperter, at Stevns Klint bliver optaget op listen. Rapporten er afgørende, da den skal danne baggrund for en endelig afgørelse i Doha i juni.

Det seneste år har en gruppe eksperter vurderet Stevns Klint, og de anbefaler altså nu, at den bliver optaget som verdensarv.
I Stevns Kommune er de begejstrede for eksperternes udmelding.

- Vi er meget stolte over eksperternes vurdering. Stevns Klint er en enestående naturperle, og mange her på Stevns har ydet en stpr indsats for på denne måde at sætte klinten på verdenskortet, siger borgmester Mogens Haugaard i en pressemeddelselse.

Fakta om Stevns Klint
Stevns Klint er en 15 km lang, hvid kystklint ca. en times kørsel syd for København. Midt i den hvide kalkklippe findes spor efter den bedst kendte globale masseuddøen i Jordens historie. Denne masseuddøen skete for 65 millioner år siden og er særligt kendt, fordi den kædes sammen med den asteroide, som dengang ramte Jorden ved Chicxulub, som i dag ligger i Mexico. I klinten ses begivenheden som en smal stribe af ler. Leret markerer den begivenhed hvor over halvdelen af alle dyrearter uddøde herunder dinosaurerne. Stevns Klint er kandidat til verdensarv, fordi det er det bedste sted i verden at se denne grænse.

Fakta om verdensarv
Verdensarvslisten udspringer af UNESCO's Verdensarvskonvention fra 1972, som i alt 190 lande har tilsluttet sig. På verdensplan er der 981 steder på listen, heraf er 193 natursteder.
For at blive optaget på listen skal verdensarvskomiteen vurdere, at et sted har enestående universel værdi og har betydning for nuværende og kommende generationer af hele menneskeheden. Verdensarvskomiteen indstiller nye steder på deres årlige møder.
 
Kilde: Stevns Kommune


Nyhedsoverblik