Stevns igen i kamp for omfartsvej

Foto: TV ØST

Stevns vil have omfartsvej. Naturklagenævnet har sagt nej, så nu går kommunen til Christiansborg.

Det er en omfartsvej syd for Strøby Egede, der i over 40 år har været kommunens store ønske. Men området omkring Tryggevælde Å rummer sjældne planter, og derfor har Naturklagenævnet i 2013 sat en stopper for planerne. Det skriver DAGBLADET Køge.

Men kommunen mener ikke, at de sjældne planter stadig befinder sig i området og peger på, at beslutningen er taget på fund, der er over 10 år gamle.

Derfor har kommunen selv bestilt nye biologiske undersøgelser. De viser, at planten stadig er i området, men ikke i så stort omfang, at kommunen selv bedømmer det til at være en hindring for vejen.

Planen er derfor nu, at en enig kommunalbestyrelse ifølge DAGBLADET Køge vil bede Folketinget om at omstøde Naturklagenævnets beslutning. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App