Stephan Hansen klar til World Cup finaler

Arkivfoto Foto: TV ØST

Den danske verdensmester i bueskydning Stephan Hansen, skød sig gennem en fornuftig kvalifikation. Nu er han klar til World Cup finalen i Columbia torsdag aften.

Med en score på 697 point har Stephan Hansen skudt sig ind på en delt 14. point i kvalifikationen i World Cup-stævnet i Colombia. 

Indtil videre har vinden drillet en smule, og derfor er det da også tæt mellem skytterne. Stephan Hansen har kun 11 point op til nummer et.

Torsdag aften skal Stephan Hansen så i aktion igen. Finalerne skal skydes, og her møder han i 1/16-finalen Nelson Torres fra Venezuela. Vinder han denne, ser det ud til at blive et revancheopgør for den tidligere verdensmester fra Holland Mike Schlosser. Hollænderen, der er seedet et i turneringen, tabte til den 20-årige dansker under verdensmesterskaberne i København.  

1/16-finalen begynder klokken 20.15 dansk tid. Går det godt, vil han være i aktion et meste af aftenen. I dag skydes der nemlig til og med semifinalerne

Medaljefinalerne skydes søndag.

World Cup-stævnet i Columbia er årets sidste ud af fire, inden det sidste finalestævne. Her har Stephan Hansen dog ikke mulighed at kvalificere sig til på grund af for få point.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App