Statsministeren meldt til politiet

Foto: TV ØST

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre) er blevet meldt til politiet for at have skænket alkohol til to 17-årige piger i Slagelse.

Den odenseanske forfatter Kristian Kristiansen har meldt statsminister Anders Fogh Rasmussen til politiet, skriver www.fyens.dk

Det sker efter, at statsministeren ved et vælgermøde på Studenterhuset i Slagelse serverer øl og Bacardi Breezer for to 17-årige piger.

Situationen med de to piger og Anders Fogh blev foreviget i en valgvideo, der nu er fjernet fra Venstres hjemmeside.

- Venstres pressechef har ikke ønsket at kommentere sagen. Anders Fogh Rasmussen ønsker at bagatellisere den. Men sagen er stærkt principiel, skriver Kristian Kristiansen i sin anmeldelse.

- Det er jo ikke alene bevillings-indehaveren, der er strafskyldig. Det er også det personale, der står for udskænkningen. Uanset rang og orden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App