Startskud: Førtidspensionist begynder sin travetur

John Jensen, som er førtidspensionist, starter lørdag sin 750 kilometer lange travetur fra Vipperød til Tyskland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag lyder startskuddet for John Jensens 750 kilometer lange travetur.

Turen, som den 54-årige førtidspensionist har en måned til at gennemføre, går fra Vipperød til Rødby, tværs over Tyskland, op gennem Jylland, over Fyn og hjem igen.

- Jeg tror, det bliver en god, men hård oplevelse, og jeg kommer helt sikkert til at møde mange mærkelige mennesker og lære noget rent menneskeligt af den her tur, siger han til TV ØST.

Foruden trækvogn og 130 kilo bagage får han undervejs selskab af sin hund, bokseren Emma, som han igennem længere har trænet med for at blive klar.

- Emma skal gå med mig på hele turen. Vi har øvet os i at gå 25 kilopmeter om dagen, så det skal hun nok klare. Desuden har jeg en stor pose hundemad med.

Ideen til den lange gåtur startede som et væddemål mellem John Jensen og en kammerat. Hvis John ikke klarer turen, skylder han vennen en middag, og omvendt må vennen selvfølgelig give mad, hvis John Jensen gennemfører.

Førtidspensionen blev tildelt John Jensen for omkring to år siden på grund af en arbejdsulykke, hvor han ødelagde både sin skulder og arm.


Nyhedsoverblik