Startboliger skal hjælpe hjemløse unge

Foto: TV ØST

En ny type boliger i Næstved skal hjælpe hjemløse unge tilbage på ret køl.

Startboliger er navnet på den nye type hjem, som skal få unge i Næstved uden tag over hovedet tilbage på sporet. Det skriver Sjællandske.

Kommunen har indgået et samarbejde med Bolig Næstved om at etablere 5 boliger til unge mellem 18 og 24 år, der ikke har noget sted at bo.

- De falder ud af systemerne og sover måske på sofaen hos forskellige venner. Det kan være unge med en studentereksamen, der skal videre i livet, men som måske er faldet ud af systemet. Man får måske ikke betalt huslejen og bliver smidt ud af sin bolig, siger Ann Tenis, der er konsulent i Næstved Kommune.

Til boligerne bliver der knyttet en social vicevært, som får til opgaver at støtte og vejlede de unge.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App