Stak af fra politiet i firehjulstrækker

En 20-årig mand stak i går af fra politiet i en firehjulstrækker over markerne ved Skjørpinge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 20-årig mand fra Slagelse blev i går aftes anholdt sigtet for overtrædelse af færdselsloven efter en hæsblæsende biljagt.

I første omgang havde den unge mand taget flugten fra politiet over markerne ved Skørpinge i en firehjulstrækker.

Kort efter fik politiet anmeldelse om, at en firehjulstrækker uden nummerplader kørte hasarderet på de mindre veje sydøst for Slagelse.

Da politiet stødte på manden igen, tog han atter flugten ud over markerne.

Vidner ledte senere politiet i retning af Halkevedvej, hvor der holdt en anden bil med tre unge mennesker. Den ene erkendte at have været fører af firehjulstrækkeren.

Det viste sig efterfølgende, at den 20-årige ikke havde noget kørekort, og at han havde røget hash. Desuden blev der på hans bopæl fundet 2,9 gram hash.


Nyhedsoverblik