Stærekasser er en succes

De står 10 forskellige steder langs de sjællandske veje. Og så skal de give bedre trafiksikkerhed. Siden januar 2009 har de såkaldte stærekasser stået på nogle af de sjællandske vejstrækninger. Indtil nu har de været en succes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmarks Tekniske Universitet har undersøgt stærekasserne. Undersøgelsen viser, at samfundet sparer både liv og penge på stærekasserne.

Forskerne på DTU har regnet sig frem til, at der er 2-3 kroner at spare for hver krone, der bruges på automatisk fartkontrol. Til sammenligning bliver der sparet 1-2 kroner, hver gang der bliver investeret i at forebygge trængsel på vejene.

I første kvartal af 2009 fotograferede stærekasserne 19.471, der kørte for stærkt. Til sammenligning tog Midt- og Vestsjællands Politi 10.463 fartsyndere med deres mobile målere. Hos politiet er man da også sikker på, at stærekasserne virker.

- De virker efter hensigten. På den strækning jeg selv kører mellem Roskilde og Osted, kan jeg se, at når vi kører forbi stærekasserne, så holder folk den tilladte hastighed på omkring de 80 km/t, siger vicepolitiinspektør Peter Stryhn, der er leder af færdselsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi.

De 10 stærekasser er et forsøg i Midt- og Vestsjællands Politikreds. Nu ser det ud til, at bilisterne i resten af landet også kommer at kunne se den automatiske fartkontrol langs vejene.

- Vi starter der, hvor der er sorte pletter og grå strækninger, og alle er forarvede over, at der bliver kørt for stærkt, der skal de op først, siger Karsten Nonbo (V), der er formand for færdselssikkerhedskommissionen.


Nyhedsoverblik