Vandet ved en håndfuld badestrande i Næstved Kommune har for høje værdier af bakterierne E-coli samt enterokokker, så kommunen fraråder badning.
Bakterierne stammer fra dyr eller mennesker, og det kan evt. skyldes de voldsomme regnskyl, der har præget denne sommer - men hvad der præcist er årsagen til forureningen har kommunen endnu ikke fundet ud af.
Der er tale om følgende strande:
- Klinteby Strand, adgang af vejen Ved Strandskoven
- Sandstien, (vestlig del af Vesterhave) ud for Klinten
- Vesterhave Strand, ud for Nettesvej
- Bjørnebæk Strand
- Dragsbjerg Strand, P-pladsen lige før Enø Overdrev
(bakterieindholdet er faldet her, men vi fraråder stadig badning)
Den klart mest besøgte strand, Enø Strand, er stadig badesikker og har blåt flag.